I denne månedteknik

Byg en Drageantenne

Her er et lille indlæg fra min portabel aktivitet med min K1 og en 12 m lang endepunktfødet lodret antenne fra stranden ved Vesterhavet.


Det var godt nok nogle imponerende signalstyrker jeg oplevede. Men man vinder ikke på alle brikker. Når der er god dragevind, så fyger sandet også. Stationen skal pakkes ind og jeg havde glemt at beskytte min elbug, så den blev blokkeret af (et) sandkorn. Da det var ordnet gik det bare af sted af sted med 5 watt indtil batteriet var brugt

hansjoergen_paa_strand

Du kan få mere inspiration fx. ved at google: kites for lifting antennas . Her er bl.a. lidt information om valg af drage og om hvordan man omgås drager.

Husk at tage en solid ankerpløk, hvortil dragelinen kan fastgøres, med. Husk også et par solide havehandsker, som du kan bruge, når dragen skal op og ned. Lad aldrig dragelinen løbe gennem en hånd. En drageline kan skære et dybt sår på ingen tid.

Man kan ikke trække en drage ned. Den skal "gås" ned. Læg en metalbøjle om dragesnoren. Hold fast i bøjlen og gå med vinden mod dragen.

Antennen bør ikke bruges som drageline. Fastgør i stedet antennen til dragelinen med en solid elastik, så langt oppe på dragelinen, at antennen bliver nogenlunde lodret. Brug ligeledes et anker og en elastik til at holde antennens nederste punkt fast. (så undgår du at din radio får en flyvetur, hvis der er turbolens.)

Husk sikkerhed både med hensyn til hvor dragen kan falde ned, og ikke mindst med hensyn til statisk elektricitet. Antennen skal være jordet, så statisk elektricitet afledes. En solid 100 KOhms modstand forbundet til et metallisk anker kan bruges. Fødes antennen gennem en 1:9 balun, forbindes skærmen til jord gennem ankret.

Test for statisk elektricitet inden radioen tilsluttes! Ingen drageflyvning i tordenvejr! Husk også et par markeringsflag på dragelinens nederste del. Du er heldig, hvis der ikke er nogen der falder over dragelinen.


Tak, 73

Hans Jørgen

 

download videofilen her : OZ7BQ_P_Drageantenne


 

 

 

Del denne side
FacebooktwitterlinkedinmailFacebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *